Kålen gemmer på et væld af sunde kvaliteter. Ud fra et antiinflammatorisk perspektiv er det især de mikroskopiske plantestoffer, der gør den helt unik. Analyser viser, at grønkålens stoffer er ekstremt kraftfulde og i stand til at give helt eventyrlig styrke til din krop. Mens det er anthocyaniner, der gør blåviolette bær stærke, er det glucosinolater, der er på spil i kålen. Disse glucosinolater omdannes i kroppen til potente komponenter, der er i stand til at yde dokumenteret beskyttelse mod flere former for kræft. Samtidig stiver de generelt immunforsvaret af. Det samme gør flere andre plantestoffer, som har stor lighed med dem, som du blandt andet finder i løg, gulerødder og andre sunde råvarer. Også på fibersiden er grønkålen stærk. Fibrene gavner mave-tarm-funktionen og har ligeledes gunstig indflydelse på kolesteroltallet. A-vitamin, C-vitamin og en lang stribe andre værdifulde næringsstoffer er med til at runde pakken af.
Du behøver ikke kun ty til grønkål for at tanke kroppen fuld af styrkende stoffer. Andre kåltyper som rosenkål, broccoli, blomkål, rødkål, hvidkål, men også lidt mere eksotiske varianter som sortkål og savojkål, bidrager med masser af styrkende stoffer. Kan du nå op på at spise et par hundrede gram af den ene eller anden type kål i løbet af dagen, er du således nået rigtig langt på sundhedsfronten.
Hvor meget skal jeg spise af det?
Det er stort set kun maven, der sætter grænser for, hvor meget grønkål du må spise. Et godt referencepunkt kunne dog være at tænke kål ind i et af dagens hovedmåltider, og her stræbe efter at spise et par hundrede gram.
▶︎ Uddrag fra bogen ‘Antiinflammatorisk kost – Sluk branden, der hærger kroppen indefra’. Læs mere om bogen her.
The post Antiinflammatoriske råvarer | Grønkål appeared first on Muusmann'forlag.