Stagefight
Micki Stoltt er vild med bevægelse, leg og selvudvikling. Han er kendt som skuespiller fra flere film serier, herunder Netflix serien The Last Kingdom. Han er uddannet stuntman fra The Australian Stunt Academy og udlært under Danmarks grand old man inden for stunt, Martin Spang Olsen. Micki er desuden uddannet Actingcoach, med speciale i Chubbuck-teknikken og har coachet skuespillere til serier som bl.a. Emily in Paris. Samtidig underviser han i skuespil, fysisk bevidsthed og stunt & stagefight.
Stagefight på film og tv. Kan være alt fra lange actionscener til en enkelt lussing. Film- og tv-industrien er større end nogensinde, og på hver eneste platform ligger der masser af film og serier, der i større eller mindre grad benytter sig af kamp- scener.
Men stagefight behøver ikke kun være forbeholdt skuespillere og stuntmen. Vi har alle mulighed for at integrere stagefight i hverdagen ved at bruge det som en ny motionsform.
Micki Stoltts bog Stagefight er en grundbog i stagefight, også kaldet scene-kamp, der viser dig lette, basale teknikker, så du kan komme godt i gang med at slås for sjov – helt sikkert.
Selvom stagefight er en disciplin for sig selv, er den tæt forbundet med skuespil, da vi spiller, at vi slås. I stagefight gælder det om at få det til at se ud, som om man slås rigtigt, og som om det gør rigtig ondt at blive slået eller sparket. Det hele er en fortælling, hvor publikum bliver bevæget af spillet, der er sat til skue.
Bogens opbygning
1. FØR klæder dig godt på til at gå i gang med stagefight. Her handler det om bevægelse, leg, selvudvikling, skuespilteknikker og træning. Kort sagt alt det, som kan være godt at vide, inden du går i gang med den egentlige træning.
2. UNDER beskriver stagefightens principper, opvarmning, de basale stagefightteknikker, slag, spark, fald, tricks og lyde.
3. EFTER går i dybden med de positive indvirkninger stagefight og motion har på vores følelser, traumer og krop.
De tre afsnit bindes sammen af en holistisk tilgang til sundhed og velvære. Hvis du ikke har det sjovt, når du står i fitnesscenteret og sveder, så kan Stagefight måske inspirere dig til at få pulsen op på nye måder.
Fordelene
Stagefight udvikler ikke kun evnen til at skabe en æstetisk kraftfuld scenisk kamp, men også andre færdigheder, som gavner på mange forskellige områder:
• Vi får motion, vi udvikler kendskabet til vores krop og vores følelser, og vi skaber dybe relationer og meget andet.
• Stagefight styrker vores kropslige og rumlige bevidsthed (bevidstheden om, hvor andre mennesker og objekter befinder sit i rummet).
• Stagefight styrker vores evner inden for præcision og fokus og dermed evnen til at være i nuet (dette kommer naturligt, da man instinktivt fornemmer, at man ellers har stor risiko for at komme til skade).
• Gruppetræningens rammer forpligter til hengivelse, ansvar og respekt på holdet.
• Stagefight udvikler helt naturligt ens fornemmelse for flow, rytme og historiefortælling.
• Stagefight udvikler ens kunstneriske fornemmelse, styrker kreativiteten og er med til at ændre den måde, vi forholder os til verden og bevæger os i den.
Samtidig har hver enkelt kampscene jo helt naturligt en vinder og en taber. Begge spillere har et ansvar for at fortælle historien. Da det er historien, der er i fokus, er det negative ved at tabe (skammen) og det negative ved at vinde (egoet) ikke biprodukter. Tværtimod opbygger man en sund tilgang til begge dele.
Læs mere om Stagefight HER.
Har du hørt om Grønne Hjerter?
The post Stagefight – den nye motionsform appeared first on Muusmann Forlag.